Nyhedsbrev 2:    Ved du hvad lykke er?

Jeg prøver ikke på at skrive, at du måske altid har været ulykkelig og derfor ikke ved hvad lykke er. Vi hører jævnligt i pressen, at nu er Danmark eller andre lande i Skandinavien et af de lykkeligste folk i verden. Hvad tænker du når du hører eller læser dette?

Tænker du over hvor lykkelig du selv er, eller tænker du over hvor ulykkelige de må være andre steder i verden?

Det kan også være du tænker som jeg: Hvordan pokker har de lige fundet ud af at vi er lykkelige? De har i hvert fald ikke spurgt mig, og når de ikke har spurgt mig, må det jo være fordi de har spurgt nogle andre danskere, som de me-ner, er ligesom mig?? Når jeg kigger mig omkring ser jeg, at de mennesker jeg har i min nære omgangskreds har vidt forskellig opfattelse af hvad lykke er. Hvordan er det muligt at sammenfatte alle de forskellige holdninger i ét begreb?

For at gøre forvirringen total så skriver aviserne jo også jævnligt om, at der er flere og flere danskere der tager psyko-farmaka og, at der er flere og flere unge mennesker med psykiske problemer.

Via ”World Gallup Poll” er der indsamlet data fra 160 lande i verden, hvor eksperterne analyserer og sammenligner 3 forskellige former for lykke, ikke mindst de markante helbredsmæssige konsekvenser. Jeg er sikker på, at du vil kunne godkende en eller flere af de 3 typer af lykke hos dig selv.

 

Der blev defineret 3 forskellige former for subjektiv lykke:

A. Evaluerings-lykke (intellektuel vurdering, tilfredshed med livet)

B. Hedonisk lykke (at føle sig lykkelig)

C. Eudamonisk lykke (at have formål og mening med livet)

 

De 3 former for lykke blev målt i alle lande og på tværs af aldre.  I rige vestlige lande udviser Evaluerings-lykken gene-relt en U-formet kurve, dvs den største lykke er i de yngre år, lavest lykke midt i livet (ca 45-54 år), samt igen højere lykke sent i livet. Denne tendens til at den subjektive lykke bliver bedre med alderen, er specielt fremtrædende for den eudamoniske lykke. Dette gælder til trods for faktorer som dødsfald blandt nære familiemedlemmer, tab af status efter pensionering, svagere helbred og reduceret indtægt.  Måske er et reduce­ret materielt behov også med til at bevare ældre menneskers høje niveau af subjektiv lykke.

 

Disse resultater tyder på, at den ældre generation generelt er mere tilfredse med deres liv, og på trods af omstændig-hederne, føler de mindre stress og be­kym­ringer. Særligt bemærkelsesværdig er en markant relation imellem den subjektive lykke, fysiske sundhed og levealder. Det er velkendt fra flere undersøgelser, at lav subjektiv lykke øger risikoen for sygdom, men det nye er en stigende erkendelse af at positiv subjektiv lykke er en faktor som beskytter helbredet. Mest markant er resultaterne for den eudamoniske lykke. Når man sammenligner den eudamonisk mest lykkelige fjerdedel af ældre mennesker, med den eudamonisk mindst lykkelige fjerdedel af ældre mennesker, havde den lykkeligste fjerdedel langt mindre dødelig­hed end den mindst lykkelige fjerdedel (9% døde imod 29% døde over en 10 års observa­tionsperiode). Den gennemsnitlige levealder var med andre ord væsentlig større hos den eudamonisk mest lykkelige fjerde­del. Man kan dog ikke heraf slutte, at det er den Eudamoniske lykke der er den direkte årsag til denne forskel. Det kan også skyldes andre (endnu ukendte) faktorer, som forekommer sammen med den Eudamoniske lykke.

 

 

Reference: Steptoe A, Deaton A, Stone AA. Subjective wellbeing, health, and ageing. Lancet 2015; 385(9968):640-648.