Nyhedsbrev 3:    

Stressforebyggelse betaler sig – både ja og nej!

 

Der er skrevet mere en 121.000 videnskabelige artikler om psykologisk stress i nyere tid. Derfor kan det synes paradok-salt at eksperter verden over er enige om at stress ikke kan defineres som en sygdom. Dette på trods af, at der er enig-hed om at stress kan være særdeles skadeligt for såvel psyke som helbred. Hvad er så forklaringen? Er alle verdens eksperter galninge og ignoranter? Svaret er nej.

Der er en simpel og en lidt mere indviklet forklaring. Den simple forklaring er at begrebet stress, i videnskabelig sam-menhæng, er et flertydigt begreb, som i virkeligheden burde have forskellige navne.

Når man i pressen skriver artikler om stress, skriver man kun om en mindre del af stress-begrebet, og glemmer helhe-den. Der mangler en væsentlig del af historien, som er at stress også har en meget positiv side. Et andet meget vigtigt faktum er at skadelig stress ikke kun er noget vi får på arbejdet. Vi har en individuel robusthed overfor for stress, som stammer fra vor egen fortid og helt eget liv.

Den positive side af stress er at mennesker vokser og udvikler sig ved at udfordre sig selv – med positiv konsekvenser for deres psyke, sundhed og karriere – også på langt sigt.

 

Det er her ”stress-forebyggelse” kommer ind. Man skal vel ikke forebygge noget som er positivt? Ved at debatten om stress er så ensidig, skabes både unødigt frygt – og mere stress. Det er helt nødvendigt, at lære at skelne imellem ska-delig og opbyggelig stress, samt hvilke værktøjer der er tilgængelig for, at anvende opbyggelig stress til at modvirke skadelig stress. Forskningen viser os vejen.

En af de mest slående observationer i mange videnskabelige studier er, at hvis man kigger på grupper af mennesker, som er udsat for de mest alvorlige stress-belastninger, finder man ud af at de IKKE ALLE får stress af den selvsamme belastning. Det er endog så markant, at nogle faktisk vokser og bliver stærkere. Sådanne alvorlige stress-belastninger er f.eks dødelig sygdom, vold, mishand­ling mv. Studiet af disse menneskers psyke har vist hvilke individuelle psykologiske træk, der er karak­te­ristisk for de mennesker, der har stor robusthed overfor meget alvorlige stress-faktorer. Studierne har frembragt et mere klart billede af, hvordan vi kan styrke vores individuelle robusthed mod stress. Det er derfor ikke tilrådeligt kun, at fokusere på at minimere stress-faktorer. Et ligeså vigtigt element er at opbygge vores evne til at tackle livets udfordringer og u-undgåelige modgang – både på arbejde og hjemme.

 

Referencer

Aspinwall LG, Taylor SE. A stitch in time: self-regulation and proactive coping. Psychol Bull 1997; 121(3):417-436.

Allen AB, Leary MR. Self-Compassion, Stress, and Coping. Soc Personal Psychol Compass 2010; 4(2):107-118.

Cicchetti D, Rogosch FA. Adaptive coping under conditions of extreme stress: Multilevel influences on the determinants of resilience in maltreated children. New Dir Child Adolesc Dev 2009; 2009(124):47-59.

Holahan CJ, Moos RH, Holahan CK, Brennan PL, Schutte KK. Stress generation, avoidance coping, and depressive symptoms: a 10-year model. J Consult Clin Psychol 2005; 73(4):658-666.

Folkman S, Moskowitz JT. Positive affect and the other side of coping. Am Psychol 2000; 55(6):647-654.