Nyhedsbrev 4:    

Bidragssatser,  risikoadfærd og næste finanskrise​

Vi har alle hørt om hvordan en kombination af grådighed og risikoadfærd medvirkede til at skabe den forgangne globale finanskrise i årene 2007-9. Efterforløbet var præget af lovindgreb i mange lande, som skulle mindske risikoen for en ny finanskrise. Nykredit ønsker at hæve bidragssatserne for danske husejere med den begrundelse at virksom-heden skal polstres imod dårlige tider som værn mod nye finanskriser. Nærværende indlæg stiller spørgsmålstegn ved, om ikke denne strategi øger risikoen for en ny finanskrise frem for at minimere den, baseret på en analyse af risikoadfærd og psykologiske faktorer hos såvel virksomhed som låntagere.

 

Vi hører ofte, at det er psykologiske faktorer der styrer finansmarkederne. Det ligger i kortene at finanskriser kommer uventet og skyldes faktorer som er uforudsigelige. Effektive tiltag mod nye finanskriser kræver derfor minimering af såvel risiko­adfærd, som reduktion af uforudsige­ligheden. Den gængse historiefortælling, er at lavinen der startede den sidste globale finanskrise 2007-2009 blev initieret i USA af de finans-institutioner, som formidlede lån til de husejere, som havde dårlig økonomi. Selvsamme finans-institutioner ”solgte” herefter gælden videre til andre ”godtroende” finans-institu­tioner.

Banker og realkreditinstitutter har en tilbøjelighed til at fokusere på at den ”udefra kommende” risiko for dårlige betalere, og høje bidragssatser skal polstre fremtidige tab fra kunder der ikke kan betale. Man taler ikke højt om egen risikoadfærd mht virksomhedens drift. Det underforståede rationale er, at det er uforudsigeligt hvem der er dårlige betalere. Hvis den forgangne og de fremtidige finanskriser primært skyldes låntagernes risikoadfærd og grådighed mht at låne flest mulige penge, er dette selvfølgelig relevant. Man kan formulere spørgsmålet således: Er den almindelige låntager uforudsigelig og en væsentlig risikofaktor for fremtidige finanskriser?

Såvel i USA og i den øvrige vestlige verden er kreditvurdering af kunderne en udbredt praksis. I engelsk talende lande anvender man de såkaldte ”creditscores”, som er mere vidtgående end f.eks de danske kreditvurderinger. I USA er det tilladt løbende at indsamle og opbevare flere informationer om borgerne end herhjemme. I Danmark har vi dels persondataloven og dels regler som kun tillader registrering af dårlige betalere. Det er imidlertid nogenlunde de samme data som indgår i USA og i Danmark og sådan har det været de sidste årtier. Vi kan derfor skærpe vores spørgsmål yderligere: ”Er der videnskabelige holdepunkter for at kreditvurderinger af låntagere er upålidelige og uforudsigelige”?

 

En videnskabelig undersøgelse publiceret i 2014 konkluderede at kreditvurderinger var stærkt korreleret til personer-nes grundpsyke, som er dannet allerede før 10 årsalderen. Forskerne havde i forvejen fulgt og gennem-analyseret de samme 1000 mennesker over en periode på 38 år fra deres fødsel i 1972-73 og frem til 2014. Konklusionerne fra studiet er overraskende. De psykologiske egenskaber man her fokuserede på er den såkaldte ”human capital”, som har vedvarende positive og forudsigelig effekter på sociale, beskæftigelses­mæssige, indtjeningsmæssige og sundheds-mæssige forhold for det enkelte menneske. ”Human capital” omfatter bl.a. egenskaber som selvkontrol, vedholdenhed og evne til analyse og planlægning. Tilsvarende er lav risikoadfærd også forudsigeligt udfra selvsamme grundpsyke. Man kan med andre ord få en pålidelig vurdering af både betalingsevne og risikoadfærd udfra en kreditvurdering.

 

Den overordnede konklusion er at finansinstitutionerne allerede før finanskrisen havde stabile og pålidelige metoder til at vurdere låntageres betalingsevne og risikoadfærd. Dette bekræfter hvad vi allerede ved, at det er kredit-institutio-nernes risikoadfærd og uforudsigelighed der bør fokuseres på, når næste finanskrise skal forebygges. Et eksempel på risikoadfærd der kan fremhæves i relation til Nykredit, er den stadige stræben efter at være større og de forretnings-mæssige investeringer det kræver. Der oprustes og blæses kækt til kamp. Vi kan kun gisne om hvem taberne bliver i denne kamp, men mon ikke det er kvalificeret at gætte på at den almindelige låntager kommer til at betale for denne risikoadfærd, uanset udfaldet. Det er indlysende for de fleste rationelle mennesker, at danskerne bliver fattigere af en sådan kamp hvor vi kun kæmper mod os selv.

 

Referencer

 

Israel S, Caspi A, Belsky DW, Harrington H, Hogan S, Houts R et al. Credit scores, cardiovascular disease risk, and human capital. Proc Natl Acad Sci U S A 2014; 111(48):17087-17092.

 

Moffitt TE, Arseneault L, Belsky D, Dickson N, Hancox RJ, Harrington H et al. A gradient of childhood self-control predicts health, wealth, and public safety. Proc Natl Acad Sci U S A 2011; 108(7):2693-2698.

 

http://scholar.harvard.edu/files/goldin/files/human_capital_handbook_of_cliometrics_0.pdf

 

http://www.rd.com/advice/saving-money/your-credit-score-the-magic-money-number-explained/