Nyhedsbrev 5:    

Alle taler om stress, men taler vi om det samme?

Vi har hørt i mange år at stress er skadeligt og kan forårsage sygdom og tidligere død. Det kan medføre en frygt for at blive stresset. Den store udfordring er at stress er flere forskellige ting, hvilket kan resultere i væsentlige misforståelser, hvoraf 2 af de mest væsentlige vil blive omtalt her.

 

En almindelig fejlopfattelse omkring stress er, at høj puls, sved og store fysiske anstrengelser udløser skadelig stress.  Det er imidlertid ikke er tilfældet. Store fysiske anstrengelser udløser normalt ikke i sig selv skadelig stress. Et eksempel her på er alle de mennesker som dyrker motion eller elitesport. Hovedparten af disse får både bedre psykisk velbefindende, bedre helbred og oplever færre sygdomme. Der er altså ingen undskyldning for at ”kridte skoene” og få gang i kroppen – på den måde der passer dig bedst!

Dette udelukker imidlertid IKKE, at du kan opleve skadelig stress i forbindelse med store fysiske anstrengelser, høj puls osv. Den afgørende faktor for om du får skadelig stress er imidlertid knyttet psykologiske faktorer f.eks  at du føler dig utilstrækkelig klædt på til opgaven, socialt pres, eller frygt m.fl!

 

En anden væsentlig fejlopfattelse er at høj arbejdsbelastning i sig selv giver anledning til stress, eller endog til dødsfald. Dette er der delte meninger om. Stressforeningen, som er en dansk interesse­organisation oplyser på deres hjemmeside at:

» Ca. 430.000 danskere - svarende til 10 - 12 % har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
» Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.
» Mellem 250.000 - 300.000 danskere lider alvorligt af stress.
» Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.

» Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.
» Stress betyder en million fraværsdage
» 30.000 hospitalsindlæggelser

 

Hvis du spørger Arbejdsskadestyrelsen finder du ud af, at man ændrede praksis i 2007 efter færdiggørelse af en videnskabelig granskning af hvorvidt arbejdsbelastning kan give psykiske skader. Tidligere var det praksis, at det kun var i tilfælde af vold på arbejdspladsen, at arbejdsrelateret psykisk betinget skadeserstatning kunne komme på tale. Efter 2007 udvidede man kriterierne for psykisk arbejdsskades-erstatning således, at det nu blev anerkendt at længere tids arbejdsbetinget psykisk belastning kunne medføre depression. Det betyder at kun depression (men ikke andre psykiske lidelser) potentielt kan udløse erstatning, men kun hvis det kan sandsynliggøres, at det er en arbejdsbetinget belastning, som har medført depressionen.

 

Er du forvirret, så bliver du måske ikke mindre forvirret, når jeg fortæller at internationale eksperter er enige om at ”stress” er ikke en sygdom”!!*

 

Hvad er op og ned på alt dette? Hvem har ret eller uret i denne sag?

 

Forvirringen skyldes bl.a. at ordet ”stress” bruges om helt forskellige fænomener. Et væsentlig kontroversielt spørgsmål er om arbejdsrelateret stress isoleret set giver anledning til dødsfald, som det hævdes at stressforeningen (som er en interesseorganisation). Det har ikke været muligt for mig (eller eksperterne i arbejdsskadestyrelsen) at identificere lødige videnskabelige studier, som har denne konklusion. Tværtimod er der internationale studier, som viser at skadelig stress generelt har bidrag fra mange faktorer, feks bl.a. individuel psykisk disposition, skilsmisse, dødsfald i familien og konfliktfyldte familieforhold, konfliktfyldte forhold til chef og kolleger mv. Det betyder, at der er mange almindelige livsforhold og livshændelser, som i forskellig grad bidrager til en individuel følsomhed for stress. I arbejdsskadestyrelsens vurdering indgår alle disse faktorer i vurderingen ved anmeldelse af psykisk arbejdsskade. Det er derfor altovervejende de sociale relationer, og det psykiske pres og ikke arbejdsbelastningen i sig selv, som kan fremprovokere stress. Dette kan også formuleres på en anden måde. Den virkelige kilde til for højt arbejdspres, skal primært søges i årsagerne til det selvoplevede psykiske pres der får en person til at arbejde for meget. Det kan meget vel være en urimelig chef eller intrigante kolleger. Men det kan også være en række andre faktorer som ikke er arbejdsrelaterede – eller en kombination af disse.

 

I de kommende nyhedsbreve vil jeg vil jeg gå dybere ind i andre vigtige spørgsmål om stress.

Link til arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: http://www.ask.dk/

 

Link til Stressforeningen: http://www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress

 

Link til rapport om psykisk betingede arbejdsskader: The relationship between work-related stressors and the development of mental disorders other than post-traumatic stress disorder. Netterstrøm og Conrad, Hillerød 2007: http://www.ask.dk/da/English/About-us/reserach-and-projects.aspx

 

*Der er 2 undtagelser fra at stress ikke defineres som sygdom, idet PTSD (post traumatisk stress syndrom) og akut traumatisk stress er internationalt anerkendte sygdomme. Disse former for stress kræver imidlertid en udløsende konkret traumatisk hændelse der truer liv og helbred (f.eks ulykke, dødsfald eller alvorlig sygdom).